Nummerplade oplysninger

Nummerplade oplysninger

I dag er jeg faldet over siden nummerplade-oplysninger.dk, som tilbyder at man kan tjekke sin kommende bil gratis, og på den måde opdage eventuelle fejl og mangler. Siden samler oplysninger om bilen fra en række andre sider, og fremhæver de ting man bør være opmærksom på.

Hvorfor er siden god?

Jeg står og skal købe min første bil, og da det er første gang, vidste jeg ikke hvad jeg burde være opmærksom på. Jeg læste derfor et par guides, som gjorde mig opmærksom på at det er vigtigt at være opmærksom på ting som kilometerfusk og restgæld. Jeg var ikke klar over at for eksempel gæld i en bil, blev overdraget i forbindelse med køb/salg af biler.

Artiklen linkede til en række hjemmesider, hvor man havde mulighed for at tjekke op på bilen manuelt. Jeg blev dog hurtigt træt af at det tog så lang tid at tjekke op på alle de forskellige ting, og at man skulle ind på flere hjemmesider for at finde de nødvendige informationer.

Herefter faldt jeg hurtigt over nummerplade-oplysninger.dk. Siden henter informationen automatisk, og fremhæver ovenikøbet de relevante ting, som man bør være opmærksom på, ude i højre side af websitet.

Siden gjorde at jeg i løbet af meget kort tid, kunne tjekke alle de brugte biler, som jeg havde kigget på dagen forinden.

Restgæld og kilometerfusk

Restgæld og kilometerfusk er to begreber som man ikke falder over, medmindre man skal handle med biler.

Kilometerfusk er helt lavpraktisk, når der bliver fusket med antallet af kørte kilometer. Folk der sælger deres bil, hvad enten det er en privatperson eller en brugtbilsforhandler, vælger i sjældne tilfælde at justere på dette tal, for at kunne sælge deres bil for flere penge.

Det betyder at bilen vil være mere slidt/brugt end de påstår, og at bilens værdi derfor vil være mindre, end det du ender med at give for den. Det er derfor meget vigtigt at være opmærksom på denne faktor.

En anden vigtig ting at holde øje med, er om der er restgæld i bilen. Hvis der er restgæld i bilen, hænger du nemlig på denne, hvis du vælger at købe bilen. Det er naturligvis muligt alligevel at købe bilen, men du bør forhandle dig til en billigere pris, som svarer til at afslag på det, det resterende lån er på.

Udover disse to ting, kan du se om der er enkelte ting i bilen som skal udbedres snart. Hvis der er det, bør det noteres i slutsedlen, hvem der skal stå for udbedringen af disse fejl/mangler, så I undgår kontroverser.

 

Alt i alt en rigtig god side, som kan spare dig for mange penge, hvis du husker at tjekke din kommende bil, inden du køber den.