Har du en interesse i mennesker, og drømmer du om at blive psykolog? Det er en stilling, hvor du hjælper andre med personlige udfordringer gennem personlig udvikling. Læs her, hvordan du bliver psykolog.
Hvis du interesserer dig for, hvordan den menneskelige psyke fungerer, er psykolog en oplagt jobtitel. Når du har læst psykolog, vil du kunne få job i flere forskellige kategorier. Det kan eksempelvis være som psykolog med privat praksis, hvor du har samtaler med klienter. Et eksempel på sådan en psykolog kan du se her.
Det kan også være som ansat på et hospital, hvor du taler med patienter – eller i en titel, hvor du er tilknyttet en skole eller en anden offentlig instans. Du kan også vælge at være tilknyttet en virksomhed, der befinder sig i den private sektor. Det vil i mange tilfælde dreje sig om personaleudvikling, hvis du vælger denne form for praksis.
Du beskæftiger dig med følelser og tanker
Når du vælger at tage en uddannelse indenfor psykologi, vil du primært komme til at beskæftige dig med, hvordan mennesker føler og tænker, herunder hvorfor vi handler, som vi gør. Generelt vil du beskæftige dig med alt det, der foregår i hjernen.
Det kræver, at du har et stort drive og er tålmodighed, ligesom det kræver, at du er i stand til at tale med andre mennesker og blive fortrolig med dem, så de har tiltro til, at de kan åbne sig op over for dig.
Sådan uddanner du dig indenfor psykologi
Hvis du ønsker at tage en uddannelse, der giver dig mulighed for at arbejde indenfor det psykologiske felt, har du flere muligheder. Din generelle uddannelsesbaggrund påvirker, hvilke jobs du kan varetage i fremtiden.
Psykologi
Flere universiteter i landet tilbyder, at du kan læse psykologi. Uddannelsen er bygget op, så du først skal gennemføre en bachelor, hvorefter du tager en kandidat. Når du har en kandidatgrad i psykologi, kan du varetaget arbejdet som psykolog.
Hvis du vil være autoriseret psykolog, kræver det, at du har en kandidatuddannelse i psykologi samt en praktisk uddannelse fra Psykolognævnet, der varer 2 år.
Pædagogisk psykologi
Dette er en kandidatuddannelse, der egner sig for dig, der i forvejen har en bachelor eller professionsbacheloruddannelse, der er relevant indenfor området. Du kan tage uddannelsen som en diplomuddannelse, hvis du har to års erhvervserfaring, der ligeledes er relevant indenfor området.
Parterapeut og sexologuddannelsen
Hvis du vil hjælpe mennesker med problematikker indenfor parforhold eller seksualitet, kan det være en oplagt mulighed at uddanne dig som parterapeut eller sexolog. Du kan tage de to uddannelse enkeltvis, eller du kan vælge at kombinere dem, hvilket vil være oplagt, da uddannelserne minder om hinanden.
På uddannelsen tilegner du dig teoretisk viden, som du efterfølgende får mulighed for at prøve af, så du får praktisk erfaring på området. Du vil beskæftige dig med emner, der relaterer sig til forståelse, håndtering af konflikt, samt hvordan et parforhold og sexliv udvikles til noget positivt.