Gode råd til årets julefrokoster

Årets julefrokoster står for døren, og selvom de formentlig ikke bliver, som de har været på grund af corona-pandemien, betyder det ikke, at de nødvendigvis bør aflyses. Herunder får du en række gode råd til, hvordan du holder en sikker julefrokost i år.

Julefrokoster er ikke en dansk tradition, men den danske julefrokost er en tradition, som man helst ikke må pille for meget ved. Dog forventes det, at vi er nødsaget til at afholde dem på en anderledes måde i år, da der som bekendt er forsamlingsforbud på mere end 10 personer.

Det stiller nogle andre krav til julefrokosterne, end vi normalt er vant til – og det betyder samtidig, at vi på mange parametre er nødt til at indordne os herefter. Det betyder imidlertid ikke, at årets julefrokoster ikke kan være både sjove, traditionelle og hyggelige alligevel.

Herunder følger en række gode råd, som du med fordel kan gøre brug af, når du skal arrangere årets julefrokoster. Faktisk er der ikke så meget, der er ændret, udover et par alternative løsninger, hvis der skal deltage flere i årets julefrokoster.

#1: Drik ikke lige så meget, som I plejer

Det er en god idé ikke at drikke lige så meget, som I måske plejer til årets julefrokoster. Når man drikker alkohol, kan det være vanskeligt at huske på de forskellige forholdsregler, vi er nødt til at tage os i forbindelse med pandemien.

I kan måske nøjes med at dele en god flaske julerom efter maden i stedet for at hælde snaps i jer gennem hele seancen. Det gør, at I får nemmere ved at styre jeres alkoholindtag, selvom det naturligvis skal være muligt at få alkohol til årets julefrokoster. 

#2: I kan mødes over Zoom

Der er ingen, der siger, at man ikke kan være flere end 10 deltagere til en julefrokost – blot at det ikke skal være fysisk. I kan derfor med fordel dele jer op, så I ikke sidder mere end 10 sammen, hvorefter I kan mødes over videochat.

Det giver jer en lang række muligheder for at mødes flere mennesker, selvom I ikke må ifølge den nuværende situation. Det er naturligvis ikke muligt at få hele charmen og atmosfæren fra den traditionelle julefrokost, men ikke desto mindre er det et oplagt alternativ.

#3: Skru lidt ned for fremmødet

Det er ikke nødvendigt, at julefrokosterne bliver, som de plejer. Derfor kan det være en god idé udelukkende at invitere de nærmeste, så I er sikre på, at I overholder de guidelines, der gør sig gældende på nuværende tidspunkt.

Herudover er der ingen, der siger, at det ikke kan være sjovt at fejre julefrokost, selvom I udelukkende er 10, der deltager. Det vil helt sikkert sagtens kunne være hyggeligt, selvom I ikke er lige så mange – faktisk vil det formentlig blive mere intimt, og så er I sikre på, at I får snakket sammen, hvis det er lang tid siden, I har set hinanden sidst.

Udgivet i Mad